Er man cykelløbs entusiast, er der rigeligt at følge med i det meste af året. Der bliver arrangeret større landevejsløb og tours over det meste af verden. Europa er ingen undtagelse, og det er da også her af de tre største cykelløb udspringer fra. De tre største er the Grand Tours; Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a España, der afvikles årligt i de respektive lande. Tour de France er er det ældste og mest prestigefulde cykelløb, og løbet har bred international deltagelse.

Men udover de tre helt store, findes der også en lang række mindre løb fordelt i Europa.

Der er storby løbene der ofte er populære, hvor Frankrig igen kan næves med deres Paris-Nice løb der afvikles hvert år i marts. Det går også under kælenavnet “the race to the sun”, da man starter i eller omkring Paris og cykler mod solen i Nice. Romandiet rundt, er et populært bjergløb i den fransk-talende del af Schweiz, og inkluderer Alperne og Jurabjergene. Der findes flere af denne type mellem store løb i både Spanien, hvor Catalonien Rundt bør nævnes, samt Italien og resten af Europa.

Vores danske Post Danmark Rundt er et godt eksempel på et mindre men meget populært gadecykelløb, der tiltrækker flere internationale stjerner og hold. Det tyske Rund um Ascheffel er et andet eksempel på et mindre løb der ofte tiltrækker mange danske ryttere, og det tager da også udgangspunkt i Ascheffel beliggende i Schleswig-Holstein tæt på den danske grænse.