Cykelløb er en populær sport i Danmark, og det er ikke ualmindeligt at se cykelryttere når man kører langs landevejene. Der findes flere forskellige cykelløb i Danmark, og som regel er opbakningen og tilmeldingerne mange til løbene. De største løb bliver arrangeret af Dansk Cykle Union, DCU, der med mere end 270 klubber og 20.000 medlemmer på landsplan, er cykelsportens specialforbund i Danmark. Det største løb med DCU som medarrangør, er uden tvivl Post Danmark Rundt. Det seks etaper lange cykelløb afvikles hvert år i august måned, og tiltrækker mange tilskuere langs ruten gennem landet. Der er rigtig mange danske cykelryttere repræsenteret i løbet, men der deltager også ofte store udenlandske navne.

Danmarksmesterskaberne i landevejscykling er også et stort årligt event, hvor det udelukkende er danske ryttere der deltager, og vinderen får æren af at kunne bære Dannebrogstrikoten til løb i hele den efterfølgende sæson.

Et andet løb i samme familie, er Danmarksmesterskaberne i holdcykling, der i år har 50 års jubilæum, hvilket fejres med et åbent DM, hvor alle simpelthen kan stille op med hold på 4 eller 6 ryttere og cykle mod nogle af de bedste danske ryttere. Løbet vil tage udgangspunkt fra Fængslet i Horsens.